5-06 Magic Show

Charlie brugte blodstænksanalyse (blood spatter trigonometry) til at analysere blodet i kassen. Der var “reverse engineering”, design recovery og Occam’s razor.
Og så gæsteoptrådte Penn fra “Penn and Teller” i en rolle som sig selv. Benn and Teller er et TV-program, hvor forskellige “magiske” tricks pilles fra hinanden. og ikke bare tryllekunster, også tankelæsning og diverse okkulte fænomener.

Reverse engineering
Groft sagt går det ud på at tage en dims og finde ud af, hvordan den virker…
Amita nævner, at det bruges af dataloger – hun kalder det design recovery – og her er udgangspunktet, at man har et computerprogram – en lang stribe 0’er og 1’er. Kan man finde ud af, hvordan det virker.
Her er en bog om nogle teknikker, der bruges.

Målet er at kunne modificere dette software eller eventuelt reproducere det. For gamle store programmer bygget op over mange år – “legacy systems” – har man ofte mistet overblikket og har ikke nogen beskrivelse af, hvad hver enkelt programstump gør. Der kan en gang reverse engineering være nødvendig, hvis man f.eks. skal udbygge programmet, eller som ved årtusindskiftet skulle gennemskue, hvor man kunne få problemer med, at man ikke havde skrevet år 1985, men kun 85, eller især, hvis man har år 01 til at betyde både 1901 og 2001.

Man kan have ædle eller knap så ædle motiver – i bogen, jeg linker til ovenfor, står: “make modifications and hacks to get software that we do not have source code for to do things that it was not originally intended to do. ”
Matematikken kan være i analyse af data: Man giver sit software input og studerer output. Det gøres systematisk, og man kan f.eks. forsøge at opdage, hvornår der sker noget dramatisk med output. Kendskab til division med rest, som vi så det i sidste uge, kan være nyttigt, når man skal gennemskue kodning. Eller kryptering.

Reverse engineering i Computer Aided Design.
Ifølge Wikipedia er det reverse engineering, når man udfra kendte punkter på et geometrisk objekt (en kugleflade, en donut, en plan,…) genskaber det geometriske objekt.
Det er der meget matematik i: Punkterne skal forbindes, men ikke allesammen. Hvilke punkter skal forbindes og skal trekanten mellem punkterne a,b,c fyldes ud?
Det afhænger af, hvor tæt på hinanden, de ligger. Men man risikerer at “fylde hullet i donutten ud”.
lad os sige, vi regner med, det er en (over)flade.
En ide er, at man først vælger et tal, lad os sige 2, og forbinder alle punkter, hvis afstand til hinanden er mindre end 2. Man udfylder trekanter, hvis de tre punkter kan være i en cirkel med en fastsat radius osv. Så vælger man en ny startværdi. Jo større, jo flere punkter bliver forbundet. Er den for lille, bliver ingen punkter forbundet. Man må så vurdere, hvad der er “de rigtige” forbindelseslinjer og trekanter – hvor groft et net, man har.

Blodstænksanalyse
Analyse af blodstænk havde vi på bloggen i afsnittet Hot Shot
Blodet splatte ud i en ellipseform, og man analyserer længde og bredde for at se, hvor blodet er kommet fra – smuk rumgeometri, som man kan se i det tidligere indlæg. Hvis man gerne vil se blodige billeder med rigtige eksempler, er der en del, hvis man Googler bloodstain pattern analysis, men dem vil jeg ikke sætte ind her.
IABPA, International Association of Bloodstain Pattern Analysis, holder konferencer og udsender et nyhedsbrev.

Occams Razor
Princippet om, at man skal vælge en simpel model, hvis det er muligt. Det bruger Charlie til at gennemskue et princip i “akvariet”.

 

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.