Numb3rs mailadressen og ny amerikansk numb3rs website

Der har været problemer med mailadressen numb3rs@math.aau.dk, men den skulle virke igen nu. Jeg håber ikke, der er nogen, der har skrevet forgæves.

Jeg surfede lige forbi CBS numb3rs hjemmesiden, og der fandt jeg en ny side om matematikken bag numb3rs. Den laves af folkene bag Eric Weissteins matematikleksikon, og det er rigtig flot. Det starter fra sæson 4, så der er længe til, vi når dertil i danmark. Men I kan jo klikke lidt rundt. den flotte grafik er lavet i matematikprogrammet Mathematica, som igen produceres af sponsoren af Eric Weissteins leksikon, nemlig Wolfram.

Eric Weisstein startede i sin tid et matematikleksikon på nettet via frivillig arbejdskraft – en slags wiki, men med ham selv som editor og hovedskribent; hans udgangspunkt var en hel masse facts om matematik og fysik, som han selv havde samlet sammen under sit astronomistudium. Det lagde han nu i en html fil og lagde det på CalTech’s server (Ja, Caltech, som Numb3rs kalder CalSci). Der var også et fysikleksikon. Han kaldte begge dele Eric’s Treasure Trove (skattekiste). Da det var blevet rigtig stort, blev det købt af CRC (Chemical Rubber Company) som i første omgang ville tage penge for adgang til det. Og lave en bog. Det blev der en del ballade over, for mange havde jo også bidraget frivilligt. Faktisk var MathWorld lukket i et helt år. Nu er det offentligt og Eric Weisstein er ansat af Wolfram til at lave netop det. Og formentlig forpligtet til at bruge Mathematica så tit om muligt….

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.