Og lidt mere om Fieldsmedaljerne – og Nobelprisen.

Når Fieldsmedaljerne eller Abelprisen uddeles, genopdages de mange myter om, hvorfor der ikke er en Nobelpris i matematik. Flere af dem går på, at Nobel af en eller anden (gerne saftig) grund ikke kunne lide den svenske matematiker Mittag-Leffler.
Den anden, som jeg bl.a. har viderekolporteret, er, at matematikkens natur er på tværs af, hvad Nobel ville give priser for. Og den står jeg gerne fast ved.
Ingen kan jo vide, hvad Nobel virkelig tænkte. Man kan læse kilder, men de er, som man vel kan huske fra historietimerne, ofte farvet af mangt og meget.
Nobel skriver, at pengene
“distributed annually in the form of prizes to those who during the preceding year have conferred the greatest benefit on mankind.”
Fra begyndelsen var der priser i fysik, kemi, fysiologi (medicin), litteratur og fred.
Om litteratur står:
“the person who shall have produced in the field of literature the most outstanding work of an idealistic tendency …”
Om fysik:
“the person who shall have made the most important discovery or invention within the field of physics …”
Om kemi:
“the person who shall have made the most important chemical discovery or improvement …”
Om medicin/fysiologi:
“the person who shall have made the most important discovery within the domain of physiology or medicine …”

Det er altså noget med at gavne menneskeheden. At der er en pris i litteratur gør naturligvis, at argumentet med naturvidenskaberne falder lidt til jorden – men bemærk i øvrigt,at det er idealistiske værker, der tales om.

At der er en pris i medicin og ikke i biologi, kan antyde, at Nobel vil tættere på anvendelserne, som de så ud dengang. Og der ryger matematikken vel ud. Der er naturligvis mange og væsentlige fremskridt, som skyldes matematiske gennembrud – det ved Numb3rsfans jo bedre end de fleste. Men der er ofte et mellemhop i datalogi, kemi, fysik, biologi, medicin,… før det kommer ud og gavner menneskeheden. Teoretisk fysik er jo heller ikke det, der bedst passer til formuleringen ovenfor – det er samme problem som med matematik.

En anden faktor, som nogen påstår kan have haft betydning for Nobel, er, at der i 1889 uddeltes en stor pris til matematikere, Kong Oscars pris. Den gik til Henri Poincare. Men det var en anden type pris, idet der var en prisopgave, som man skulle sende løsninger ind til. (En rigtig fin historie i øvrigt, men den får I ikke nu) Så det er næppe derfor.

Nobel og Mittag-Leffler havde faktisk været uenige om noget med en kvinde, men ikke sådan som myterne siger: Sonja Kovalevskaya blev ansat som professor ved KTH i Stockholm efter en imponerende indsats fra Mittag-Leffler (Det er en længere historie, men der var ikke mange jobmuligheder for kvindelige matematikere). Han havde i 1890 hørt, at hun muligvis kunne fristes af tilbud fra St. Petersborg, og da han samtidig havde hørt, at Nobel ville give en stor sum penge væk, skrev han til Nobel (som var i Paris) og foreslog, at pengene gik til oprettelse af et professorat med en ordentlig løn til Kovalevskaya, som fik 4000 kr, mens de andre professorer fik 7000 kr.

Nobel svarede, at pengene var til hans mors minde og skulle gå til velgørenhed eller et hospital. Og han tilføjede, at Kovalevskaya nok ville være bedre tjent med at være i St Petersborg, hvor fordommene mod kvinder ikke var så voldsomme som i Europa (jeg ved ikke, om han har ret, men det skrev han) Citat fra Arild Stubhaugs bog om Mittag-Leffler: Med Viten og Vilje:

Fra Nobels svar: ” Min tro är, at Fru Kovalevsky, som jeg har den stora äran att personligen känna, passar bättre för Petersburg enn för Stockholm. Fruntimmar finna i Ryssland en vidara horisont, och fördomar – denna Europeiska surdeg – är der reducerade till ett minimum. Fru Kowalevsky  är ej blott utmärkt matematiker, utan dessutom en ytterst begåfvad og sympatisk personlighet, som man väl må önska att ej sitta vingklippt i begränsad bur, Med utmärkt högaktning, vörsammaste A.Nobel”

Stubhaug skriver, at det formentlig aldrig havde været i Nobels tanker at give en pris til matematik (af grundene, jeg skriver om ovenfor). Og iøvrigt drejer striden sig, i fald der er nogen, om en kvindes fremtid og ikke hende gunst. Men i hvert fald var der ingen penge til matematik og i øvrigt heller ingen til KTH. i Nobels testamente. Og det er da træls for matematikerne 🙂

Jeg har endnu ikke læst Stubhaugs bog, som ligger på mit kontor (til låns – tak Martin, også for henvisning til ovenstående), men det må vist blive snart. Mittag-Leffler havde stor indflydelse, og jeg har et par gange haft fornøjelsen af at besøge Mittag-Leffler Instituttet, som er hans gamle villa i Djursholm nord for Stockholm. Det er et dejligt sted, og der er en fantastisk arbejdsro.