2-23 Understrømme (Undercurrents)

Charlie analyserede strøm langs kysten, han og Larry forsøgte at dekryptere den tatovering, den ene af pigerne havde under foden, og det viste sig, at Charlie havde været med til at lave den algoritme, havnen i Los Angeles bruger til at vurdere risikoen ved de containere, der kommer igennem havnen.

Kryptering har vi haft noget om tidligere på bloggen. Der blev denne gang bl.a. snakket om Kasisky test. Men det viste sig jo, at tallene ikke var en kode, men et telefonnummer.

Risikovurdering:

Man har brug for at vurdere risiko i mange situationer: Forsikringsselskaber vurderer deres kunder, banker deres låntagere, flyselskaber deres kunder etc. Bygherrer vurderer risiko for, at forskellige ting går galt i byggeprocessen (tænk på DR-byen…) og hvad det vil koste. Man kan så vurdere, hvad man vil gøre for at undgå det, man mener, det kan svare sig at prøve at undgå.

Matematikken bag det er sandsynlighedsteori og statistik, og der findes mange forskellige metoder.

Det, Charlie snakker om her, er en afvejning af hvor alvorlig en trussel er og hvor sandsynlig den er. Hvis man f.eks. ved, at det er ret sandsynligt, at containere fra Kina indeholder kattemad, som gør katte syge, vil man nok ikke gennemse alle containere fra Kina. Ved man, at det er ret sandsynligt, at de indeholder noget, der vil gøre mange mennesker meget syge, vil man nok gøre mere for at undgå, de kommer ind.

Man lave en “Omkostninger”/sandsynligheds matrix for alle de forskellige “farer”, man kunne forestille sig at finde i containerne. Omkostninger kan f.eks. være, hvor mange penge, det vil koste det amerikanske samfund. Man kan så regne ud, hvad den forventede omkostning er ved ikke at holde øje med netop den type containere. Det skal afvejes mod omkostningerne ved at forsøge at finde dem. Altså en cost-benefit analyse.

jeg har fundet en risikomatrix i tysk wikipedia

http://de.wikipedia.org/wiki/Bild:Risikomatrix_wiki.jpg

Jo højere oppe i højre hjørne, en begivenhed er, jo mere kan det betale sig at gøre noget, for skadevirkningerne er stigende mod højre, mens sandsynligheden er stigende opad.

Lad os f.eks. sige, at der er 10% risiko for at en container, der kommer fra Langtbortistan indeholder en atombombe. (langt mod højre, og ikke så højt oppe). Så vil man nok godt kigge alle de containere efter. Men hvis der er 50% risiko for, at den indeholder dårlig kattemad (ikke ret langt mod højre, men midt i på den lodrette akse) gør man det ikke.
I Numb3rs ændrer Charlie ved forudsætningerne, idet han nu tilføjer, at der er en større risiko end man hidtil har antaget for, at en af containerne indeholder fugleinfluenza. Det giver et andet resultat for, hvilke containere, man burde kigge efter – der må være andre variable end oprindelsesland: Hvem er importøren, hvem er eksportøren, hvad vejer containeren, hvad vej er den sejlet, hvem ejer skibet, …

Og så er havnens sikkerhedschef villig til at lade rigtig mange containere gennemsøge. At man ikke vil det, selvom der er en betragtelig risiko for, at der er handlede kvinder i en container, siger noget om prioritering og værdisætning… Hvilket Megan jo også påpeger.

Matematikken bag strømning skrev jeg lidt om her. Det drejer sig om partielle differentialligninger, og den type ligninger er meget vanskelige at have med at gøre. Et af de syv “Milleniniumproblemer”, som man kan får en million dollars for at løse, er at forstå Navier-Stokes ligningerne bedre. Og de beskriver netop strømning og turbulens.