1-1 Første udsendelse

Hej bloggere.
Så fik vi matematikeren på banen i kriminalitetsbekæmpelse. Der var meget forskellig matematik i spil, men noget af det, jeg lagde mærke til var:

Mønstre i tilfældigheder: Selvom noget ser tilfældigt ud (man kan ikke forudsige, hvor de enkelte dråber fra havevanderen rammer), kan man se mønsteret, hvis man har set, hvor tilstrækkeligt mange dråber rammer. Det er det princip, Charlie forsøger at bruge til at finde gerningsmandens bolig og arbejdsplads. Matematikken er en blanding af rumlig statistik og inverse problemer, ser det ud til; mere om det senere, for det er ikke mit område!

Et andet begreb, som bruges er afstand. Man skal ikke altid regne med, at afstand er langs en ret linie, som i geometriundervisnigen.
Forbryderen vil gå, hvor der er mange mennesker, og han vil opsøge ofrene på øde steder.
Det giver andre ruter og derfor andre mål for afstand. At indføre andre afstande end den sædvanlige hører under teorien for metriske rum: Man kan finde afstande mellem andet end punkter i plan og rum; f.eks. funktioner.

Den model, han har lavet, testes på gamle sager, hvor man kender det rigtige svar – det er igen et typisk værktøj – og en ret oplagt ide, også selvom man ikke er matematiker… Han tester også, om det “hot spot”, han finder, vil give gerningsstederne med en vis sandsynlighed (og finder derved et problem med et gerningssted).

Et andet karakteristisk indslag er, at Charlie tager fejl i første omgang. Han laver ikke en god nok model af virkeligheden, og derfor giver hans udregninger ikke et godt resultat. Det er meget almindeligt, at matematikere og brugere af matematiske modeller tager fejl, og at modellen skal justeres.

Mere senere (i morgen). Det skal nok blive mere konkret.
Spørg, hvis der er noget, du er særligt interesseret i!

Lisbeth Fajstrup www.math.aau.dk/~fajstrup

PS. Er det realistisk med sådan en model til at finde forbrydere? Tjah, velinformerede amerikanere påstår, at dette afsnit er lavet efter en virkelig case fra USA.