Jeg lovede at finde ud af mere om Charlies bemærkning om, at banders territorier og ændringen af dem som tiden går, kan studeres med samme metoder som man bruger til at studere planter og deres “territorier”.
Området er rumlig statistik. Man studerer data, hvor en af de oplysninger, man har, er placering – enten i planen eller rummet. Man kender altså datapunkternes x,y-koordinat. Jeg gav en del eksempler i bloggen om Voronoidiagrammer.
I geostatistik, som er en del af rumlig statistik, ønsker man at forudsige egenskaber ved punkter, man ikke har data for, udfra nabopunkter. For eksempel er det væsentligt at have præcis bestemmelse af højder, (når man skal have vand til at løbe nedad, er det godt at vide, hvad nedad er) og man laver højdemodeller for Danmark ved at måle rigtig mange punkter og så bestemme højden i punkter, man ikke har målt, udfra de omliggende punkter. Se f.eks. Kort og Matrikelstyrelsen.
I Aalborg har vi forskning i biodiversitet – om forskellige planter og deres sameksistens – jeg citerer fra, hvad de selv skriver: I økologi for tropiske regnskove er et vigtigt spørgsmål, hvordan den store artsdiversitet opretholdes. En hypotese går ud på, at forskellige træarter udnytter forskellige habitater. Dvs., at artsdiversiteten kan henføres til rumlige variationer i f.eks. topografi og jordbundsvariable. I relation hertil udvikler Rasmus Waagepetersen statistiske metoder baseret på såkaldte rumlige punktproces-modeller, som gør det muligt at studere, hvordan intensiteten af en given træart afhænger af diverse variable.
I et andet projekt samarbejder Jesper Møller og Rasmus Waagepetersen med Janine Illian, University of Abertay, om at modellere det hierarkiske samspil mellem to typer af australske bush-planter, som har hver sin måde at overleve de hyppigt forekommende brande i bushen. For den ene type af planter (reseeders) gælder det, at plantens frø henligger inaktive indtil de bliver aktiveret af en brand. Den anden type (resprouters) af planters rodnet overlever branden. Planten vokser dermed videre det samme sted, efter at den øverste del af planten er ødelagt af en brand. Den rumlige fordeling af de to typer af planter modelleres ved hjælp af punktproces-modeller som tager hensyn til, at resprouters har indflydelse på placeringen af reseeders men ikke nødvendigvis omvendt. “
Charlie henviser formentlig til en kombination af det, Rasmus, Jesper og Janine beskriver ovenfor, og eksemplet fra tidligere med grævlinges territorier.
Overordnet er pointen, at lederen af bandekriminalitetsefterforskingsenheden (!) siger, at banders territorier udvikler sig fuldstændig tilfældigt og uforudsigeligt. Men Charlie siger, at der er system i tilfældighederne, og vi har faktisk metoder til at studere det.
Lisbeth numb3rs@math.aau.dk