Numb3rssæsonen er endnu ikke gået igang, men her er en nyhed fra matematikkens verden:
I Hyderabad i Indien afholdes lige nu konferencen ICM (International Congress of Mathematicians), og idag er vinderne af Fieldsmedaljerne blevet afsløret.
Fieldsmedaljen svarer til Nobelprisen (som vi jo ikke har i matematik), men er for unge folk. Modtagerne skal være under 40 år.
Jeg har overhovedet ikke ekspertviden i de områder, priserne er givet til i år, men lad mig vove det ene øje.
Overordnet set er det tit resultater, der går på tværs af matematiske områder. Det er tit der, der sker store gennembrud.
I år gik den til
Elon Lindenstrauss for dels dybe og væsentlige resultater indenfor området ergode-teori og desuden anvendelser af disse resultater på problemer fra klassisk talteori, et helt andet område.
Ngô Bảo Châu for beviset for et fundamentalt resultat, som har været en formodning i mange år. Det er en del af “Langlandsprogrammet”, som går på tværs af bl.a. områderne gruppeteori og algebraisk geometri. Beviset har krævet indtroduktion af helt nye metoder i feltet.
Stanislav Smirnov for beviset for et resultat i statistisk fysik: At visse modeller har en indre symmetri (er konformt invariante). Resultatet giver fast grund under fødderne til vigtige anvendelser i statistisk fysik. Det har noget med perkolationsteori og faseovergange at gøre – det har jeg haft på bloggen her
Cédric Villani for et resultat om gassers opførsel. I termodynamik betragter man gasser ud fra statistiske modeller. I stedet for at se på et molekyle ad gangen, ser man på sandsynligheden for, at der vil være en partikel i et bestemt område af rummet. Man har i mange år haft styr på situationen, når systemet er i ligevægt – har stået og passet sig selv et stykke tid. Men det er notorisk vanskeligt at regne på, hvor lang tid der går, før ligevægten er etableret, når man har forstyrret systemet. Villani har givet resultater om denne “konvergensrate”, når man starter meget langt fra ligevægt. Desuden har han en stribe andre bidrag til bl.a plasmafysik.
Se mere på ICM‘s annoncering af priserne.
Desuden uddeltes Nevanlinna prisen, som gives til området teoretisk datalogi (eller måske mere præcist grænseområdet mellem matematik og datalogi – det er ikke helt veldefineret) , til Daniel Spielman for arbejde dels med at forstå, hvorfor visse algoritmer virker særdeles effektivt det meste af tiden, selvom de i princippet ind imellem burde tage meget lang tid. Det handler om kompleksitetsteori og algoritmerne, der tænkes på her er f.eks. lineær programmering. Dels for kodningsteoriresultater. Om at sørge for at “pakke data ind”, så det når frem trods støj på linjen. Det har vi haft tidligere på bloggen: her for eksempel.
Gauss prisen gives for anvendt matematik og gik til Yves Meyer for bidrag til talteori, operatorteori og harmonisk analyse, herunder især wavelets. Wavelets er fundamentale i billedbehandling og har været på bloggen her og her.
Chern-medaljen gik til Louis Nirenberg for hans rolle i formuleringen af den moderne teori for ikke-lineære elliptiske partielle differentialligninger og rollen som mentor for et stort antal studerende og post docs i området.
Chern-medaljen uddeles for første gang i år. Den gives for en livslang væsentlig indsats. Modtageren får 500 000 dollars, hvoraf halvdelen skal gives til organisationer, der støtter forskning, undervisning, formidling eller andre aktiviteter, der kan fremme matematikken.